Status på byggeriet
Om huset
Medieomtale
Intelligent komfort
Energibesparende teknologier
Energi+ vinduer
Intelligent strømforbrug
Intelligent varmestyring
Varmt vand til opvask- og vaskemaskine
Højisoleret elementbyggeri
Intelligent lysstyring
Intelligent ventilation
Lysstyring med LED
Samarbejdspartnere

Intelligent styring af ventilation

 

Ventilationen leveres af Nilan og genbruger den varme luft i huset. Dette betyder at fugtig varm luft fra badeværelset suges ud af badeværelset (styres af fugtsensor og temperatursensor) og varmen fra denne luft bruges til at opvarme den friske luft udefra, som pustes ind i eksempelvis værelser og kontor.

Normalt er det muligt at styre ventilationen i forhold til et ugetidsskema hvor ventilationens effekt styres i forhold til tidspunkter på dagen. I den intelligente løsning styres ventilationen i forhold til om der er nogen hjemme (tilstedeværelsessensorer) og hvem der er hjemme (fingeraftryk/ansigtsgenkendelse). Dette betyder at når man arbejder hjemme på en hverdag vil huset være ventileret uden at man manuelt skal ændre i indstillinger, ligesom ventilationen automatisk sænkes til det minimale når familien er væk i weekenden eller på ferie.

Om sommeren kan styringen automatisk sørge for by-pass af indsugningsluften – dvs. det er rent frisk luft der suges ind – eksempelvis for at holde temperaturen nede i de varme sommernætter. Dette giver en øget komfort og bedre søvn – hvem har ikke prøvet at sove dårligt i de hede sommernætter...

Da systemet overvåger om døre og vinduer er åbne, kan ventilationen reguleres i forhold til om der er åbne døre/vinduer – eller hvor mange der er åbne. Da familien sætter stor pris på livet på terrassen og terrassedørene derfor om sommeren typisk at åbne det meste af tiden, vil den intelligente styring af ventilationen tage højde for dette.